Videoguides fra Proff Turf

Plejeplan for april

Er din plæne klar til april? Få styr på tørken og gødskningen i tide 🌱

April markerer for alvor starten på sæsonen – og det er nu, du skal holde øje med din græsplæne. Solrige dage og blæst uden regn kan hurtigt give tørketegn som fladt eller brunt græs. Vil du undgå at vande hele tiden, er Water Balance et godt valg til at holde fugten i jorden. Har du allerede Proff Plus pakken, er Water Balance inkluderet.

Selvom marts har været udfordrende, er det stadig ikke for sent at efterså. Temperaturen stiger, og solen giver energi – men husk: bare fordi græsset rejser sig, betyder det ikke, at det er i vækst. Når plænen begynder at strække sig, kan du godt gå i gang med at klippe – men aldrig mere end en tredjedel af højden ad gangen, så du ikke stresser planterne.

🔧 Vigtige tips til foråret:
Gødskning: Vent med at gøde, til jordtemperaturen er over ca. 8 grader – og undgå det helt i frostvejr.

Klipning: Klip kun, når plænen er tør. Undgå klipning i regnvejr eller hvis græsset er meget vådt.

Eftersåning: Er der bare pletter i plænen, er det stadig muligt at efterså – især hvis du gør det nu i april.

Du kan tjekke den aktuelle jordtemperatur i dit område via Landbrugsinfo – det er en god indikator for, hvornår det er tid til gødning.

🎯 Er du klar til sæsonen?
Hvis du endnu ikke har bestilt din sæsonpakke, er det nu, du skal gøre det. Vær klar, så du kan give plænen den bedste start på året!

Abonnér gerne på vores nyhedsbrev eller YouTube-kanal for flere tips og tricks gennem hele sæsonen – vi guider dig trin for trin.

God arbejdslyst og rigtig god weekend!

Vil du se flere videoer?

Din succes er vores belønning